Egypten - mandag den 19. februar 2001
De store fisk
Tidligt op! Alle havde sovet halvdårlig, så der var ingen til at ynke os!
Lige efter kl. 7 var vi klar til at spise morgenmad. Vi skulle nemlig på tur igen idag. De støvede jeeps fra igår var skiftet ud med en luksusbus med air-condition. Dagens destination hed Sharm el Naga.
Bussen kørte ud af Hurghada mod syd - ad vejen, der fører til Luxor. Ved bygrænsen passerede vi en kontrolpost, der ledte mine tanker tilbage på en Ruslands-tur i 1985, hvor vi med jævne mellemrum mødte den slags kontrolposter langs vejene.
Efter en halv times kørsel, drejede bussen fra og snart var vi ved en lille bugt, der er speciel, idet koralrevene går helt ind til stranden. Det giver en enestående mulighed for at betragte de farverige fisk uden at skulle snorkle eller dykke.
Der var gjort meget ud af at beskytte området mod for meget rovdrift fra turisterne. Området omkring bugten var imidlertid lagt an på en større turistinvation, så jeg tror ikke at den spinkle strand i bugten kan holde til det i længden. I forbindelse med bugten var der en mængde bygninger, der hovedsageligt anvendes af dykkerfirmaer. Bade- og toiletfaciliteterne var meget flotte, idet der for nylig var opført en større toiletbygning. Her var rent og nydeligt.
Selve stranden var ca. 200 meter lang. Koralrevene, der som sagt går helt ind på stranden, var afmærket med tov, som man ikke måtte kravle over. Dette var for at beskytte koralrevene.
Vi var noget spændte på, om det virkeligt kunne lade sig gøre at se fisk på så lavt vand og det blev snart bekræftet! På selve stranden lå der sivmåtter, som vi frit kunne benytte. En enkelt bar på stranden solgte drikkevarer. Vi købte i løbet af formiddagen 2 øl og 2 sodavand. Pris 40 LE - ca. 85 kr.
Vandet var krystalklart og man skulle vitterligt kun ud på en meters dybde, før man var omgivet af store fisk på op til 40 cm. i alle regnbuens farver. Hvis vi svømmede yderligere 10 - 20 meter ud, kunne man se flere fisk i vandet under sig. Det var et imponerende syn. Desværre kunne vi ikke være i vandet ret længe ad gangen. Der var en kold vind ind i bugten, så man frøs, så snart man havde noget af kroppen over vandet og det tog 5 - 10 minutter, inden man igen havde fået varmen efter en svømmetur.
Oplevelsen med fiskene var absolut en af turens højdepunkter.
Kl. 14:00 var der afgang Vi havde hovedsageligt stranden for os selv, så da vi kørte, var der næsten helt tomt på stranden. Så gik det tilbage til Hurghada, hvor vi skulle spise frokost i udkanten af Sekalla på restaurant Andrea. Der blev budt på lokale retter og valget stod mellem kylling og fisk. Tilbehøret mindede meget om det, vi havde oplevet i beduinlejren dagen i forvejen.
Ved 4-tiden var vi tilbage på hotellet. Der var tid til almindelig afslapning og et bad, der var svært at indstille rigtigt. Det måtte ikke være for koldt, fordi man så fryser lidt. Det måtte ikke være for varmt, for vi var blevet godt varmet (småskoldet) af dagens sol.
Jeg tænkte lidt over mine oplevelser med egypterne. Jeg havde kun oplevet venlige og imødekommende folk. De virkede lidt tilbageholdne overfor turisterne. Ikke så påtrængende som f.eks. tyrkerne i Alanya. Jeg tænkte tilbage på episoden, hvor jeg havde spurgt en egypter, om hvor varmt havvandet var i øjeblikket. Han smilede lidt og svarede sagte: "Det bekymrer jeg mig ikke om her om vinteren!" For os var det ikke vintervejr. Jeg måtte medgive, at vandet godt kunne være lidt varmere - men vi havde trods alt sol fra en skyfri himmel hver dag...
Aftenen var for en gang skyld helt vindstille. Det var en fornøjelse at sidde på terassen efter aftensmaden. Men som sædvanlig holdt vi ikke længe ud! Kl. 23 lå vi i vores senge.
